Close

Hvordan bliver du frivillig?

Hvis du ønsker at blive frivillig i Rinkenæs kan du kontakte Kim Hansen på tlf. 30 26 28 99 eller gå ind på blivfrivillignu.dk/bs

Her kan du få svar på mange spørgsmål om det at være frivillig.

Du kan måske også finde svar på nogle af dine spørgsmål herunder:

Herunder nogle  udtalelser vi tit hører når vi møder jer.

Skal jeg altid være hjemme ?

Nej, du skal ikke være til rådighed 24 timer i døgnet

Vi har alle et job vi skal leve af og hvis man ikke er hjemme er der en anden der er.

Hvad hvis jeg er på arbejde ?

De fleste arbejdsgivere giver lov til at køre, når alarmen bipper.
Men tillader arbejdsgiveren ikke at man kører i arbejdstiden, bliver man på jobbet.

Bor i alle på brandstationen ?

Nej, der bor ikke nogen på brandstationen. Når alarmen lyder kører vi alle op og bemander brandbilen.

Hvor langt væk fra brandstationen må jeg bo ?

Du skal kunne møde på brandstationen senest 10 -15 min. efter alarmen er modtaget. Det plejer at være ca. 8 km i bil.

Er det kun mænd der kan blive brandmand ?

NEJ, vi optager også meget gerne kvinder i brandværnet. Det er vores erfaring at det giver en god omgangstone når der også er kvinder med i styrken.

Jeg har ikke tid til det ?

Når uddannelsen er overstået er der 4-8 årlige øvelse man skal deltage i for at vedligeholde sin uddannelse.
En øvelsesaften er typisk på 3 timer og det foregår som regel her i Rinkenæs.

Hvordan bliver jeg uddannet ?

Du bliver tilmeldt til vores uddannelse når du bliver optaget.

Uddannelsen foregår på brandstationen enten her eller i Sønderborg.
Uddannelsen foregår typisk på hverdagsaftener og lørdag/søndag.
Du bliver bl. a. undervist i førstehjælp og du får en masse viden om vores værktøjer og hvordan de bruges (slanger, slukningsmidler, hvordan beredskabet er opbygget og meget mere)

Hvad koster det?

Du skal hverken betale for uddannelsen eller betale kontingent. Sønderborg  Kommune stiller branddragt og andet udstyr der skal bruges til rådighed og betaler også for uddannelsen.

Hvad kan brandværnet ellers byde på?

Der er rigtig mange god og positive oplevelser som frivillig.
Du får kontakter her i byen, lærer mange andre frivillige og brandmænd at kende.
Sammenholdet er godt blandt os på stationen og vi sørger også for at vores familie bliver inviteret med til arrangementer på brandstationen.

Hvis i vil vide mere kommer vi gerne forbi eller vi kan mødes på stationen og fortælle mere om os brandfolk.

Kontakt Kim Hansen på tlf. 30 26 28 99

Du kan også følge os på Facebook, søg efter Rinkenaes.Brand (https://www.facebook.com/Rinkenaes.Brand/)